Din Online Marketing Superhelt

WorkHero

Vores passion for online markedsføring blander vi i denne podcast med historier og inspiration fra et frit og fleksibelt arbejdsliv. Lyt med og få konkrete tips til at blive synlig online og at bruge eventyr og frihed som drivkraften i din markedsføring. At kæmpe dig frem i mængden af fægtende hænder, skrigende farver og højrøstede stemmer i det online univers kan føles som et maraton uden ende. Hvordan bliver du set af de rigtige mennesker? Dem som kan blive loyale og passionerede kunder i din virksomhed? Det hjælper vi dig med i WorkHero! Vi er specialister i online marketing for vidensvirksomheder, så du kan fokusere på det, du er specialist i! read less
WirtschaftWirtschaft
MarketingMarketing

Folgen

Niels Greve om podcastmediet og dets unikke muligheder
22-03-2023
Niels Greve om podcastmediet og dets unikke muligheder
Overvejer du at gå i gang med at podcaste? Podcastmediet er blevet populært, og det kan vi sagtens forstå her i WorkHero. Af samme grund hoppede vi i december ud på dybt vand. Med det mest basale udstyr i rygsækken gav vi os til at plaske rundt i et hav, vi ikke har svømmet i før. Podcast-havet kan føles uendelig dybt og grumset. Samtidig er det et hav, hvor der er plads til, at du kan brede dine arme ud uden at støde ind en anden ivrig svømmer.  Og når du har svømmet der lidt tid, vil du opdage, at sigtbarheden faktisk klarer op, og at folk står og hepper på dig inde fra land I denne episode har jeg inviteret Niels Greve med til en snak om podcastmediet og dets helt unikke muligheder for at skabe tillid til dig som ekspert. Jeg, Solvej, er selv endnu ikke den mest elegante svømmer, og derfor var jeg glad for netop at have Niels med til at holde os oven vande.  Niels Greve er nemlig podcastekspert og lever af at hjælpe virksomheder og selvstændige med at styrke deres brand gennem podcasting.  Sammen med sin partner in crime, Mads Lyngø, har han virksomheden Greve & Lyngø, hvor de hjælper vidensvirksomheder med at blive ‘Go-To’ i deres niche.      I podcasten kommer vi rundt om: Hvordan du bruger dig selv i din online markedsføringHvorfor er personlig branding effektivt? Og hvordan lykkedes du med personlig brandingHvordan du bruger podcastmediet til at skille dig ud og skabe tillid til dig som ekspertHvorfor du skal podcaste Lyt med lige her eller på den platform, hvor du normalt lytter til podcast. Og har du selv fået lyst til at tage svømmelufferne på, så tøv ikke med at hive fat i en af os til en snak om, hvordan du kommer i gang.
Louise fra SmartForce om fremtidens arbejdsmarked: “Tid er en af de dyrebareste valutaer, vi mennesker har”
23-01-2023
Louise fra SmartForce om fremtidens arbejdsmarked: “Tid er en af de dyrebareste valutaer, vi mennesker har”
“Tid er en af de dyrebareste valutaer, vi mennesker har” I denne episode har vi inviteret Louise Møller Nielsen fra SaaS-virksomheden Smartforce med i studiet til en snak om fremtidens arbejdsmarked, og hvordan teknologien baner vejen for fleksibilitet og frihed. Louise har i mange året arbejdet i den offentlige sektor, primært i en 8-16 fastansættelse inden for ledelse, organisationsudvikling og HR. Men i 2022 tog hun springet over i start-up og er i dag COO/CHRO hos Smartforce, hvor hun arbejder med videreudvikling af virksomhedens ambition om et mere fair og tilgængeligt arbejdsmarked med nem adgang til specialistkompetencer til privat og offentlig sektor.  Louise ser et opgør med 8-16 rammen. Hun ser et fremtidens arbejdsmarked, hvor tiden bliver brugt mere effektivt, og hvor vi højere grad kan planlægge vores egen tid. “Det er lidt pudsigt, at man stadig fastlægger, at vidensopgaver bedst kan løses mellem 8-16 eller 9-17”, siger Louise. Det er vi i WorkHero helt enige i. Og derfor springer vi også ofte ud af vores marketingbble for at tale højt og brainstorme med andre om, hvordan mange flere kan få glæde af et friere arbejdsliv! 👉 Lyt med når Louise fortæller om det paradigmeskift, vi er vidne til inden for fremtidens arbejdsstyrke, og om hvordan det ”normale” arbejdsliv bliver i fremtiden. 👉 Bliv klogere på, hvordan du kan omstille dig til paradigmeskiftet 👉 Få tips og inspiration til, hvordan vi kan tage hånd om nogle af de udfordringer, der er ved et friere og mere fleksibelt arbejdsliv Du finder podcastepisoden her øverst på siden eller på den platform, du normalt lytter til podcasts på 🔥